Materialevalg

Materialevalget var nok vores største opgave i projektet, men det var også en god anledning til at være sammen om noget, som lå langt væk fra alt det vi ellers går og gør. Vi spenderede mange weekender med at køre rundt for at kigge på prøvehusene, i HTH-butikkerne og hos Kalk og Mørtelværket. Det udvendige blev planlagt på mange ture rundt i et nærliggende område med nybyggede huse. Alle ideerne havde vi med til materialevalgsmødet, hvor det endelige materialevalg blev fastlagt - for øvrigt men god hjælp fra arkitekterne hos Lind og Risør.

Farverne på væggene vælges først, når maleren skal i gang, men vi nåede dog at få nogle ideer på materialevalgsmødet

 

Carport TC2
Monteret med stikkontakt, lampeudtag, korrespondance
 
Tagbeklædning BC betontagsten, Glat skiffer De udendørs materialer kan med fordel besigtiges i naturlig størrelse, ved at gå en tur i et område med nybyggede huse
Tegl BS Provence WT 251  
Udendørsbelysning Focus Quarto, galvaniseret  
Udvendige døre 3 delte, Himmelblå Gori Super  
Vinduer Hvid RAL 9010  
Lofter Saksespær i køkken/stue
Gipslofter 2X13 mm
 
Vindueskarme og kogeø Muret rulleskifte, vandkuret og plastmalet  
Indvendige døre Glat hvid, dørgreb D-line 16 mm. lige  
Gulve Parket 14 mm Wicanders ask 3-stavs, lakeret
Klinker i gang, entre, køkken og bryggers
Vi var spændt på parketgulvene. Men efter vores mening er de blevet meget flotte. Masser af farvespil, og meget få knaster. En anden gang ville vi vælge et gulv der ikke skal limes fast, eller en snedker der ikke sviner med limen.
Køkken HTH design bøg, Mørk grå
Granitplade ENC Bianco Cristall
Vi besøgte både HTH i Lyngby og i København. Udstillingerne er meget forskellige, så det kan godt give nogle ideer at besøge begge steder. Vi fik lov til at låne en farvevifte hos HTH, som vi tog med ud til Kalk og Mørtelværket for at kunne sammenligne farver, men det var ikke med HTH i Lyngbys gode vilje. Først for nylig lykkedes det os at få en farveprøve på skabslågerne i køkken og soveværelse hos HTH i København.

På trods af besværet er der ingen tvivl om, at det er en god ide at have farveprøver med, når der skal vælges fliser og klinker. Lind & Risør har for øvrigt alle farvevifter på materialevalgsmødet.

Bryggers HTH glat hvid  
Værelser HTH soft hvid  
Soveværelse HTH design bøg, Rustrød  
Bad I HTH design bøg, Rustrød
Ganitplade Rosa Beta
 
Bad II HTH soft hvid
Helstøbt Liscon farve 612 mørkeblå
 
Hårde hvidevarer Bosch
Indbygningsovn: HEN 225C, stål
Keramisk kogeplade: NKM 635N
Køleskab: KIR 2640, integreret
Opvaskemaskine: SGI 5605, integreret m. stålpanel

Thermex
Emhætte Ronda i rustfrit stål med motor på loftet

Vi var hurtigt enige om at indbyggede hvidevarer kombineret med rustfrit stål var det flotteste, men skulle de købes hos Bosch og Thermex, som er Lind & Risørs leverandører, ville vi få en stor ektraudgift. Efter mange overvejelser og mange besøg i forskellige hårde hvidevare butikker valgte vi alligevel at "flotte os". Først på materialevalgsmødet gik det op for os, at vi ikke skulle betale hele listeprisen, så det vi troede blev en stor ekstraudgift, blev ikke så slemt som forventet.

Hold øje med størrelsen på de indbyggede hvidevarer. Rumfanget i f.eks. køleskabet er ikke så stort som i almindelige køleskabe og det samme gælder indbygningsovnen. Vi valgte at købe et forholdvis rummeligt køleskab til indbygning i køkkenet, og sætte fryseren ud i bryggerset.

Vores indbygningsovn kan ikke anbefales, den er besværlig at gøre rent, og den har flere gange været utæt, således at det har dryppet ned igennem skuffen og ned på gulvet - og jo bradepanden var i ovnen som den skal være det.

Emhættten har motor på loftet og man kan næsten ikke høre den. Det er bare fedt.

Blandingsbatterier Damixa Gala krom og steel Det var arkitekten der gjorde os opmærksom på, at man kunne få Gala køkkenvandhanen i steel, den er meget flot til hårde hvidevarer i stål.

Vandhanerne i badeværelserne er meget flotte, men de er væsentlig større end vi havde regnet med, så de fylder godt i landskabet. Især sammen med den ene håndvask der er indbygget og derfor ikke ret stor.

Varme Fjernvarme med varmeveksler Hs-Tarm VXV
Gulvvarme overalt
Varmepumpe Nilan VGU 250
 
El-installationer Svagstrøm I.H.C. standard
Stikkontakter i hvid
2 ekstra antennestik
3 ekstra telefonstik
Halogenspot i bad1, bad2, køkken, garderobe og gang
Der er et antennestik med i kontrakten, så vi får i alt tre antennestik. Da vi var til møde hos elektrikeren, fik vi at vide, at vi skulle købe en antenneforstærker, fordi vi har tre antennestik.
Fliser/klinker Bad I
Vægfliser Aws Travario 25X44 - halvforbandt
Gulvklinker Granit Rosa Beta, poleret

Bad II
Vægfliser Cæsar Caelum 30X30 poleret - i brus og under spejl
Gulvklinker Cæsar Cetus 30X30 mat

Køkken
Vægfliser Granit Christal Bianco 30X30 poleret.
Gulvklinker Cæsar Andalusia 30X30

Bryggers
Vægfliser V&B 19,6X19,6
Gulvklinker Cæsar Andalusia 30X30

Entre, gang, repose
Gulvklinker Cæsar Andalusia 30X30

Vi valgte vores fliser og klinker hos Kalk og Mørtelværket på Frederiksberg. De har et meget stort udvalg, så man kan bruge rigtig mange timer hos dem. De giver gerne en eller flere prøvefliser med hjem. På første sal er der mulighed for at kigge på gulve, tegl og tagbeklædning.

Granitterne kan for øvrigt også ses i udstillingen hos ENC der ligger i Glostrup.

Vi må konstatere at vi stadig ikke ved ret meget om granit, men vi regner det i hvert fald ikke som vedligeholdelsesvenligt.        Vi har Rosa Beta på gulvet og som bordplade i bad I, og det har ikke givet andet end problemer. Fliserne bliver sorte når de får vand. Efter at de er blevet skiftet ud af et par omgange, og har fået en masse overfladebehandling går det, men de skal behandles om hver gang der bliver kalket af og vi tør ikke gå i bad uden at der bliver tørret op efter alle kunstens regler. 

Bordpladen blev efter sigende fuget med noget forkert, i hvert fald fik den en 10 cm. bred fedtet kant rundt om vasken så den måtte skiftes.

I køkkenet har vi den hvide granit der hedder Christal Bianco, både på væggen bag komfuret og som en plade rundt om komfuret. Fra start af kunne den ikke tåle fedt, vi efterlod en pose wienerbrød i et par timer - det gav en plet som  ikke kunne vaskes af. Nu har det jævnet sig og pladen er blevet behandlet, men vi passer stadig på alt der kan sprøjte især ved kogepladen. Det KAN godt være at vi overreagerer, nu har pladen været behandlet igennem længere tid. Det kan være at den vil afvise fedtpletter, men vi har altså ikke lyst til at prøve. 

Om det er vores granitter der er specielt sarte, om flisemureren har brugt noget forkert klæbemiddel, eller det bare er sådan, er ikke til at sige. Vi har hørt så mange forskellige forklaringer at vi ikke ved hvad vi skal tro på, men vi må konstatere at vores erfaring er at granit er flot men det er besværligt, hvis man ønsker at holde det som det ser ud når det er nyt. 

Maling Stue, køkken og bryggers - Natur S1005-Y20R
Entre - Støvet blå S2020-R90B
Soveværelse - Lys orangerød S1020-Y20R
Bad II - Lys blå S1010-R90B
Værelser - Lys grøn S1010-G30Y

De hvide lofter fortsættes i en bort øverst på væggene - ca 30 cm.

Borterne skal afregnes med maleren, de er ikke med i prisen.