Erfaringer - Oktober 2001

Vi har ladet de tidligere offentliggjorte erfaringer stå, da de jo viser hvordan vi havde det da vi havde boet i huset i to måneder. På daværende tidspunkt troede vi at det værste var overstået, og vi regnede sådan set ikke med at der skulle ske ret meget mere, hverken på hjemmesiden eller på huset.

Men i løbet af det første halve år i huset opstod der nye mangler, og det viste sig at flere af de oprindelige mangler skulle ordnes af flere omgange. Det hele er overstået nu, vi har været igennem et års gennemgangen og alt det som L&R har lovet at gøre noget ved er ordnet - tilbage står kun en masse skønhedsfejl.

Igennem længere tid har vi dog haft et enkelt hængeparti - vores hjemmeside - som indtil i dag kunne læses som en solstrålehistorie og en anbefaling af L&R. Vi har bevidst forsøgt at holde os til facts og vi har ikke tidligere skrevet om vores problemer med L&R idet vi stadig ikke mener, at en offentlig 'problemløsning' fører til noget godt. På den anden side ønsker vi ikke at vores byggesag med L&R skal fremstå som en solstrålehistorie, når vi ikke ser den som en sådan. Vi har overvejet at fjerne siderne helt, men der er mange der læser med, så det har vi droppet. 

Resultatet er blevet et kompromis hvor mangellisten godt nok er med, men hvor alle detaljer bevidst er udeladt. 

Et enkelt råd skal der være plads til :

Sørg for at få sat penge af til en seriøs rådgiver i byggebudgettet. Vi har nogle venner der er håndværkere og vores advokat mente at L&R var så reelle at det var unødvendigt, men vi bygger ikke igen uden en arkitekt, som kan fortælle os hvad der er ret og rimeligt, og som kan tale vores sag overfor byggefirmaet. 

Historien ender her - Vi har fået et dejligt hus, indretningen passer fint til vores behov og vi er ikke i tvivl om at L&R's arkitekter kan deres kram. Den arkitekt, som gennemgik huset i forbindelse med et års gennemgangen roste L&R's måde at bygge på og de materialer de anvender i deres byggerier - så forhåbentlig er dette den endelige afslutningen på vores byggeprojekt.