Baggrund

Formålet med disse sider er primært at fortælle interesserede om hvordan et byggeprojekt med Lind & Risør kan forløbe. Vores byggeprojekt nærmer sig sin afslutning, men undervejs har vi haft et hav af spørgsmål. Nogle spørgsmål kunne vi finde et svar på hos Jeppesen´s, som vi har besøgt regelmæssigt. Rigtigt mange spørgsmål har vi fået svar på i banken, hos advokaten eller hos Lind & Risør, og endelig var der alle de "dumme" spørgsmål, som vi aldrig fik stillet og som vi i visse tilfælde aldrig fik svar på. Om vi repræsenterer reglen eller undtagelsen for et sådant projekt, kan vi naturligvis ikke selv tage stilling til, men vi håber, at vi med de følgende sider kan give noget af den viden, som vi har opnået undervejs i projektet videre til andre.

Blot for at få det på det rene. Vi har et glimrende samarbejde med Lind og Risør, og indtil videre har vi formået at løse alle problemer ved at tale direkte med dem - og det fortsætter vi med. Så leder du efter "brok", går du forgæves på denne adresse.

 

Ovenstående blev skrevet en mørk oktober aften 1999. Dengang troede vi, at vi nok skulle nå målet uden de store problemer, hvis bare vi fulgte Lind og Risørs anbefalinger og ellers "opførte os pænt". Vi mener stadig ikke, det er givtigt for en sag når den ene part offentliggør sin side af sagen. Men på den anden side - nu er det hele alligevel gået i hårdknude.

 

Gode ideer og kommentarer er naturligvis velkommen - send os en E-mail hvis du har lyst.



Bettina og Flemming
Gregersen